mandag den 11. marts 2013

Paradise hotel 9: Kasper hager

Kasper hager fra paradise hotel 9

Umiddelbart er han sød og fornuftig, men da Vi Unge snakkede med Kasper fra Paradise Hotel afslørede han, at vi snart kommer til at se en helt ny side af Paradisoen. 

Kasper vil nemlig koncentrere sig mere om taktikken – ligesom den tidligere deltager Mads Gleager. 

Hvilken type spiller vil du sige, du er? 
- Jeg spiller med en blanding af hjerte og taktik. Det er svært at komme langt uden at spille taktisk, så det er der, jeg har lagt mit fokus. Det vil I komme til at se i nogle senere afsnit. 

Hvad vil du bruge pengene på, hvis du vinder? 
- Så skal jeg på en god ferie til Miami med Malene (Kaspers kæreste fra Paradise Hotel, red.). Og så skal jeg bruge dem på et indskud til en lejlighed i Aarhus. 

Hvilken tidligere Paradiso ser du op til? 
- Den er svær. Gleager spillede fedt – han scorede selvfølgelig en masse damer, men han var kølig omkring det hele og meget taktisk. Det var Fathi også. Indtil videre har man ikke set så meget taktik fra mig, men jeg kan ikke afvise, at man kommer til det … 

Hvad er dine fremtidsdrømme? 
- Jeg skal bare hygge mig det næste halve år. Men til sommer har jeg tænkt mig at begynde på erhvervsakademiet, hvor jeg vil læse til markedsføringsøkonom. Jeg kan ikke afvise, at jeg måske også kommer til at lave mere reality, hvis jeg får tilbuddet. Jeg kan super godt lide at lave tv. 

Hvor mange henvendelser har du fået, efter du har været med i Paradise Hotel? 
- Jeg har fået nogle stykker, for det er svært at gemme sig, når man har været med i Paradise Hotel. Men det er stille og roligt, for lige er der mest fokus på Stolle og Martin i programmet. Men jeg er ikke i tvivl om, at der kommer mere til os andre senere. Jeg kan mærke opmærksomheden på facebook, og når jeg er i byen. Det er mest yngre piger, men jeg har det fint med det. Jeg er forberedt på det, og det generer mig ikke, for det er kun positivt indtil videre. De siger, de kan lide min spillemåde, og at jeg virker nede på jorden. Jeg får også komplimenter for mit udseende – det er altid rart. 

Kasper hager fra paradise hotel 9

Hvor længe har du og Malene været kærester? 
- Det må jeg ikke sige noget om. 

Så I bliver det på hotellet? 
- Det er ikke godt at vide … 

Hvad faldt du for ved Malene? 
- Jeg er faktisk sammen med hende lige nu. (Råber ud i lokalet): Malene! Hvad faldt jeg for ved dig? Hm, det kom bare lige pludselig. Det var hendes personlighed og hendes udseende – hun ser skide godt ud. Nogle gange kan hun godt blive stride-Malene, men hun er dejlig alligevel. Det er en blanding af det hele, jeg er faldet for. Og så er jeg også mest til blondiner. 

Hvor tit ser I hinanden? 
- Vi er sammen hver uge. Hun var hjemme hos mig hele sidste uge. Vi hygger, ser film, får noget godt at spise og den slags. I weekenderne fester vi og fyrer den af. 

(artikel fra vi unge)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar